10 m R-båden ”GHOSTER”
1927

10 m R-båden ”GHOSTER”

1927

 

 

 

 

 

 

 

GHOSTER’s hoveddata    

Længde: 17,35 m

Bredde: 3,05 m

Dybgang: 2,45 m

Stormast: 20,00 m

Mesanmast: 13,50 m

Sejlareal: 150 kvadratmeter

Motor: Perkins 4-108, 50 Hk

Skrog: 25-35 mm Honduras

mahogni på eg og stål,

i det væsentlige originalt

Dæk: massiv 25 mm teak

mahogni skandæk, fisk

og luger

Køl: bly ca. 8 tons

Deplacement: 20 tons

 


GHOSTER's historie

Af Bent Lyman

 

Ulla-Britt og jeg købte 10 m R-båden ”GHOSTER” i England i 1976. Vi havde en ide om og forventning til, at ”GHOSTER” ville være en ultimativ sejlbåd for os to at sejle langtur i - kapsejlads havde ikke højeste prioritet, selv om vi havde og har sejlet meget kapsejlads. Det var den ultimative drenge­drøm, der gik i opfyldelse. At blive ejer af en af de smukkeste lystyachter i verden (efter min opfattelse) er om noget en drøm. Min opfattelse er dog blevet bekræftet af utallige mennesker, vi har mødt og haft kontakt med gennem vort nu 36-årige ejerskab, hvor vi har sejlet over 100.000 sømil med den smukke båd, som altid får stor opmærksomhed af sejlere og landkrabber, vi møder på vor vej.

 

”GHOSTER” er en rendyrket kapsejladsbåd, som blev bygget efter tegninger til R-reglen af 1926. ”Ghoster” er en 10 m R-båd, en ”10-meter”.

 

I kapsejladsmæssig forstand taler man om én-typebåde, altså helt identiske i skrog, rig og sejl, både, der sejler efter et handikap og/eller måletal og som i ”GHOSTER”s tilfælde en klassebåd. 

Ghoster S2

 

”GHOSTER” for fulde sejl da båden var sloop-rigget, altså kun havde én mast, og hed ”REFANUT” ejet af den svenske familie Wallenberg fra 1927-68.

 

Ghoster rekordsejlads

 

”GHOSTER” lige efter start på kapsejladsen Top Cup, en Sjælland Rundt i 1979, hvor vi kom i mål som første båd i rekordtiden 32 timer 28 minutter. Vi slog ”TORRILD”s rekord fra 1968 på 34 timer 43 minutter.

 

R-reglen blev skabt i 1906 på foranledning af Yacht Racing Association, der havde en ambition om at indføre en verdensregel for kapsejladsbåde. I Danmark kan vi være stolte af, at den legendariske sejlsportsmand Alfred Benzon fik sat sit betydelige fingeraftryk på reglens udformning, så den blev så velegnet og populær, som eftertiden viste. 

Størst international betydning, eller måske nærmere størst mediebevågenhed, havde R-reglen efter 2. verdenskrig, hvor man besluttede, at kapsejladsen America’s Cup skulle afholdes i 12 m R-både. I årene før 2. verdenskrig sejlede man America’s Cup i den såkaldte J-Class, som var 25 m R-både.

R-reglen var den mest benyttede måleregel i den første halvdel af 1900, og man har sejlet olympiske sejladser i 6-meter og 12-meter, og i en lang periode sejlede man One Ton Cup i 6-meter. Der sejles stadig EM og VM i 6- og 8 m R-både, hvor 6 meterne har to klasser, en klassisk, hvor alle både er gamle konstruktioner om end de kan være nybyggede, og en moderne hvor man udnytter den nyeste teknologi.

 

Man kan næsten tale om entypebåde, da R-reglen, som også kaldes ”meter-reglen”, samtidig inddelte både i klasser, som skabte meget ens både, især i de mindre klasser. 

R i formlen står for ”Rating in meters”.

Klasserne var 5-meter, 6, 7, 8, 9, 10, 12, 15, 19, 23, og over 25 ”sejlmeter”. Første båd over mållinien i en klasse var vinder af kapsejladsen.

 

Nationale myndigheder kunne dog udarbejde tabeller, så de forskellige meterbåde kunne sejle mod hinanden, når der ikke var et tilstrækkeligt antal i én klasse, til at gøre kapsejladsen interessant.

Som noget specielt for en måleregel blev det overladt til britisk og germansk Lloyd at udarbejde solide byggebestemmelser til R-reglen, så der ikke blev gået på kompromis med styrken og dermed søsikkerheden. Som det må være alle bekendt, sejler lette både hurtigere end tunge både i svage vinde.

I de store klasser fra 10-metere og opefter var reglerne meget omfattende. Det var et krav, at disse kapsejladsbåde skulle være i stand til at krydse Atlanterhavet på egen køl, idet man, altså overklassen, på den tid sejlede kapsejlads på begge sider af ”dammen”. 

 

Det var før lystsejlads og kapsejlads blev blev hver mands fritidsinteresse. I sagens natur var - og er det stadig kun meget velstillede lystsejlere, der har økonomi til at eje og sejle kapsejlads i meget store sejlbåde. Nu om dage har reklameregler til en vis grad afhjulpet det pekuniære dilemma, og selv verdens rigeste sejlere har samarbejdspartnere som fx ”Oracle”s ejer Larry Ellison, der sejler America’s Cup med BMW som sponsor.

     
Streg under tekst
     

GHOSTER” blev konstrueret af den engelske yachtdesigner Charles E. Nicholson i 1926. Charles E. Nicholson blev regnet for Europas førende yachtdesigner, og han er den eneste, der har tegnet tre J-Class både til kapsejladsen om America’s Cup. 

”GHOSTER” blev bygget/søsat i Stockholm i juni 1927 på det berømte Stockholms Båtbyggeri, Neglingevarvet i Saltsjöbaden ledet af den navnkundige Plym, som på den tid regnedes for en af de førende bådebygmestre i Europa. Man talte - og taler stadig om et ”Plymbygge” med den største respekt for det sublime håndværk.

Næsten alt blev produceret af bådebyggeriets håndværkere, og et lille kuriosum er de originale blokke til storskødet, som vi brugte frem til 2008. De var opbygget af bronze og mahogni, og de gamle hjul i blokkene havde stadig de oprindelige kugle­lejer. En lille bronzeplade er placeret på hver side af akslen og bærer inskriptionen: ”Plym” og ”Stock­holms Båtbyggeri” . Funktionsdygtige i 81 år.

Båden hed ”REFANUT” 10 S2 frem til 1952 i den første ejer, Jacob Wallenbergs tid. Da Jacob Wallenberg fik bygget en ny ”REFANUT”, en Sparkman & Stephens 62 fods yawl, overtog hans nevø, Henry Wallenberg, ”Gamla Refanut”, som den lige siden i svenske sejler-folkemunde er kaldt. 

Henry Wallenberg omdøbte R-10’eren ”Rendez Vous”. Henry Wallenberg havde ”Rendez Vous” frem til 1968, hvor han solgte den til en englænder. 

 

Jacob Wallenberg havde bestilt sin 10-meter ud fra ønsket om at få en stor kapsejladsbåd, der i de lette vindforhold, der hersker i Stockholms Skærgård, var i stand til at sejle fra alt og alle. Men båden måtte ikke være større, end at to mand problemløst kunne sejle weekendture i den avancerede kapsejladsmaskine. 

Det fortalte ”gamle Jacob” og hans sailingmaster os, da vi havde den store fornøjelse at fejre ”GHOSTER”s 50 års fødselsdag i 1977 i deres selskab i Sandhamn, bådens gamle sommerstation, lige neden for KSSS Kungl. Svenska Segel Sällskaps fornemme klubhus ude i skærgården. 

Den 84-årige gamle ejer fortalte med glæde i stemme og blik om bådens fabelagtige krydsegenskaber, hvor man holdt 85° mellem krydsene, og han kunne stolt fortælle, at de ofte indhentede 12-meterne, som startede 15 minutter før 10-meterne under regattaerne ud for Sandhamn. I øvrigt vandt ”GHOSTER”, den gang ”REFANUT”, samtlige Sandhams Regattaer for R-10’ere fra 1928 til 1939, hvilket vi læste i KSSS’ årbøger.

 

Henry Wallenberg solgte som nævnt ”Gamla Refanut” til en englænder i 1968, da han købte en ny ”Rendez Vous”, en Swan 48 for at have større chancer eller måske udfordringer på kapsejlads.  

R-reglen var passé og var taget over af først RORC- og senere IOR-reglen, så vinderchancer i en R-10’er under kapsejlads på handicap-måletal var nærmest ikke eksisterende. Men det er altid en stor tilfredsstillelse at komme først i mål, og det kunne  R-10’eren stadig på fx Gotland Rundt.

 

DFÆL  i Aabenraa

 

”GHOSTER”  i Aabenraa i 1992 under et stævne i DFÆL, hvor vi netop havde gennemført en omfattende renovering, som omfattede nyt dæk, lønning, skandæk, fisk og luger samt ny aptering i forskibet og udskiftning af samtlige vand- og dieseltanke. Omkring cockpittet blev alle 8 selftailing spil monteret på rustfri konsoller.

 

 

Ghoster Round Britain 1993

 

”GHOSTER”  i start på to-mands kapsejladsen Round Britain & Ireland Race i 1993, hvor vi året før havde renoveret ”Ghoster”, så hun lignede et ”kuttersmykke”, da vi kom til Plymouth i England.

”Ghoster” er den eneste klassiske yacht, der har deltaget i  og gennemført 4 RB&IR Race.

BBC blev så begejstrede for ”Ghoster”, at de lavede et fem minutters TV indslag med ”Ghoster” om aftenen i prime time før starten på kapsejladsen.

     
Streg under tekst
     

De fleste ville nok have forventet, at en ”udrangeret” kapsejladsbåd, hvilket man vel kan benævne R-10’eren i en alder af 41 år, var blevet udstyret med hjælpemotor, men nej - familien Wallenberg sejlede stadig R-10’eren som en rigtig sejlbåd til det sidste.

Og det gjorde den første engelske ejer Boucher også, da han med gode venner hentede båden i Sandhamn og sejlede den til Hamble River ved Southhampton og The Solent i Sydengland, hvor det første han gjorde var at lægge en motor i båden, så han kunne sejle ind og ud af Hamble River uanset vinden.

Boucher blev så begejstret for R-10’erens sejl­-egenskaber især i let luft, at han døbte den ”GHOSTER”, som er et engelsk kælenavn for noget spøgelsesagtigt, der kommer svævende hen over vandspejlet som en dame i negligé, når ”mosekonen brygger”.

I den engelsksprogede verden kalder man en stor, meget let genua for en ghoster eller en drifter, og man har begrebet ghosting, når en båd sejler fint på et spejlblankt hav i næsten vindstille.

 

Nogle år efter skiftede ”GHOSTER” atter ejer, da Boucher’s kone hellere ville sejle i en stor motor­­-yacht, og familien Biggs blev de lykkelige ejere. ”GHOSTER” fik base i Champer & Nicholsons marina i Gosport, hvor familien Nicholson havde haft deres værft og tegnestue. 

Så ”GHOSTER” var næsten kommet tilbage til sine aner - i hvert fald der, hvor Charles E. Nicholson havde siddet og tegnet den fine R-10’er, som var bestemt for en glorværdig karriere sammen med glade og tilfredse ejere.

Familien Biggs var meget glad for ”GHOSTER” og holdt den efter engelske forhold nydeligt - det er dog ikke ensbetydende med vor opfattelse af begrebet velholdt. Men båden led ingen konstruktionsmæssig skade, om end det var vanskeligt af finde lak på dæksluger og nedgange, og om læ var der sand i alle køjer.

På en sommertur i 1974 kom familien Biggs ud for deres sejlerlivs mareridt. De brækkede den originale mast, og det skaber nogen ravage, når en 23 meter høj nittet stålmast kollapser og vælter i havet. Heldigvis var de mange om bord, og der opstod ikke alvorlige følgeskader ud over et større hul i dækket.

Men det endte med, at fruen meddelte hr. Biggs, at fremover skulle hun ikke ud at sejle på havet. Det var tilstrækkeligt at tage en tur i deres robåd, de havde liggende på en lille å i baghaven.

Hr. Biggs håbede at kunne overtale sin hustru til at prøve en tur i ”GHOSTER”, hvis han riggede båden med en lavere mast, så sejlarealet ikke virkede så overvældende.

 

Camper & Nicholson blev sat på opgaven med reparation, rig og sejl, og til sæsonen 1975 var ”GHOSTER” sejlklar med en tre meter lavere mast og helt nye sejl.

Fruen rokkede sig ikke en millimeter, og i 1976 satte Biggs ”GHOSTER” til salg i Yachting World.

 

3. marts 1976 blev en milepæl i Ulla-Britts og min sejlertilværelse. En ganske lille annonce på side 3 i Yachting World fik os til at spærre øjnene op, da magasinet dumpede ind ad brevkassen. 

En 10 m R-båd til salg hos Camper & Nicholson.

Skulle man sende et brev med lidt spørgsmål eller gribe telefonen og ringe til brookeren?

Det blev telefonsamtalen, og efter en halv times snak med den person, der havde forestået reparation og generel vedligeholdelse på værftet, havde ”GHOSTER” principielt skiftet ejer. 

Vi fløj over og besigtigede ”GHOSTER” den følgende weekend, og det var kærlighed ved første blik, så det var blot at skrive papirerne under og aftale en overleveringsdag.

 

Bryllup på  fordækket af Ghoster

 

-Aldrig har jeg stået på så gyngende grund, når jeg spurgte et par, om de ville have hinanden, sagde slotspræst Bjarne Wullf, da han gjorde os til ærbare ægtefolk på ”GHOSTER”s fordæk i 1983.

Derefter sejlede vi ud på en bryllupsrejse i 26 måneder, der bragte os rundt i Middelhavet og Caribien og endte med to-mands kapsejladsen Round Britain and Irland Race, som vi har gennemført 4 gange i 1982, 85, 93 og sidst i 1998, hvor vi opnåede en 4. plads på handicap mod ultra moderne vandballastede både.

 

 

Hjemsejlads

 

”GHOSTER” er på vej op gennem Øresund efter hjemsejlads i 1976. Her ses den nye rig, hvor stormasten var reduceret fra 23 meter til 20 meter og bommen var ligeledes afkortet, hvilket gjorden båden lægirig. Vi vidste allerede da, at vi enten skulle have en højere mast eller rigge båden om til ketch, vi valgte ketchriggen.

 

 

Taxafly til  England

 

I maj 1976 fløj vi med taxafly til England for at bringe ”GHOSTER” hjem fra England sammen med gode sejlervenner.

     
Streg under tekst
     

Vi og vore sejlervenner, som skulle sejle ”GHOSTER” hjem den første uge i maj, klemte os sammen med alt vort pik-pak i et lille bitte taxafly.

Det var meget billigere end 6 personer med rutefly, men da motoren satte ud over Holland, var der med ét ganske stille i kabinen. Min tanke, der spontant fløj gennem hovedet var: -Det var da satans, at når jeg nu endelig havde fundet og fået drømmebåden, så skulle jeg snydes for en sejltur!

Det var en meget livsbekræftende lyd, der forplantede sig i flyet, da motoren fik hostet sig i gang igen. Vi kom helskindet til England, og det blev et noget højlydt selskab, der samledes i salonen den første aften.

Hjemsejladsen var i det væsentlige uproblematisk, selv om strømforholdene i Den Engelske Kanal legede kispus med os, og da vi ville starte motoren i Elbmundingen på vej til Kielerkanalen, var der ingen strøm på batterierne. Cuxhafen blev anduvet for sejl med 4 knobs medstrøm og dejlig frisk vestenvind - alt forløb lige efter bogen - lykken står den kække bi.

Problemer er til at løse og i princippet blot opgaver, og tre døgn senere lagde vi ind i Svanemøllehavnen i København - ”GHOSTER” var kommet hjem til Skandinavien, og vi nybagte ejere var meget sikre på, at det var drømmeskibet, vi havde hjembragt. Fremtiden viste, at vi havde ret!

 

Kongeligt besøg på sommerturen, der gik op til Oslofjorden i Norge.

”Det er fandeme ingen engelskmand. Det er ”Gamla Refanut”, Jacob Wallenbergs R-10’er, som jeg har kapsejlet med i Stockholms Skærgård!”

Norges kong Olav stod på dækket af kongeskibet, som lå for anker ud for Hankø, og snakkede med sin adjudant, da vi nybagte ejere af ”GHOSTER” stod sundet ind i 1976. Næppe havde vi fået fortøjet ved Hankø Yachtklubs brygge, førend Hans Majestæt kom ned for at gense den gamle båd, som havde givet ham så mange gode oplevelser på kapsejladsbanerne - og ikke mindst pandekager i salonen. Kong Olav havde været gæst hos Wallenberg under flere Sandhamnsregattaer, og han var selv ivrig kapsejler især i 6- og 8 meter R-både forstås.

Hans hentydning til engelskmanden skyldtes, at vi stadig havde sejlmærket K 2 i storsejlet, og ”K” stod for United Kingdom.

Det blev ændret om vinteren til det nuværende sejlnummer 10 D2, og vi kærer os ikke om det nymodens ”DEN” for Danmark - ”GHOSTER” er overalt kendt og registreret med 10 D2, og det skal der ikke laves om på, så længe vi bestemmer!

 

I perioden fra vort køb af ”GHOSTER”  i 1976 og frem til bryllupsrejsen i 1983-85 sejlede vi meget kapsejlads, ja næsten hver weekend, og vi kunne ikke drømme om at sejle på sommertur, før vi havde deltaget i Sjælland Rundt, uanset den udgik fra Helsingør eller Flakfortet, hvor en alternativ Sjælland Rundt hed Top Cup, sponsoreret af TopDanmark. Vi fik virkelig kapsejladsambitionerne indfriet, da vi i 1979 satte omsejlingsrekord. 

Pressen var lige så begejstret over, at en 52 år gammel træbåd satte rekord, så ”GHOSTER”  fik meget positiv omtale, og ”onde tunger” kaldte os rekordjægere, da vi også efterfølgende forsøgte at erobre ”Sølvspileren”, en sølvpokal sejlerbladet ”Båden i Dag” udsatte for hurtigste omsejlingstid af Sjælland. Men den satte hyper moderne både sig på, og rekorden indehaves i dag af en trimaran.

 

Hjemsejlads med sejlervenner

 

I maj 1976 sejlede vi ”GHOSTER” hjem fra England sammen med gode sejlervenner.

 

 

Ghoster rigtegning 1980

 

”GHOSTER”s rigtegning, som jeg lavede i 1979 i erkendelse af, at en ketch-rig er lettere at håndtere for to personer end en sloop-rig, hvor det originale storsejl havde været næsten 100 m2.

Vi ændrede riggen i 1980, og siden har vi monteret to rulleforstag forude til genua og krydsfok, hvilket har reduceret fordæksarbejdet betragteligt. Inderforstaget er aftageligt, og bruges kun til stormfokken.

 

 

Hummerkalas i  salon

 

”GHOSTER”s originale salon er udført i massiv Honduras mahogni. Man fornemmer en aura af fortidens elegance i de højglanslakerede, skotter, skuffer, skabe og balustre, og den lille elfenbensklokke ved styrbords skabe blev brugt, når ”høkeren”, den faste mand eller en af hans hjælpere, skulle adviseres. Det var jo den gang, at folket residerede foran masten og herskabet agten for.

Bordet er også i massiv Honduras mahogni. Det er kardansk, så man kan spise civiliseret til søs.

Mega store jomfruhummere er ikke hverdagskost om bord, men når det kun koster 100 kr. kiloet ”over kajen” i Skotland går det lige an.

     
Streg under tekst
     

Sommerture blev til langture, og det var jo netop det, vi havde drømt om med ”GHOSTER”.

Som tidligere nævnt sejlede vi til Stockholms Skærgård i 1977 for at gense området og fejre ”GHOSTER”/”REFANUT”s 50 års fødselsdag, men vi havde allerede planlagt næste års togt, som skulle være en generalprøve på rigtig langturssejlads.

Planer lægges for at blive realiseret, og som første danske sejlbåd rundede ”GHOSTER”  Nordkap i Norge på en 6 ugers sommertur, og det blev starten på min omfattende skribent- og foredragsvirksomhed. ”GHOSTER” havde bevist, at hun kunne ”tåle mosten” uanset vejrforhold, og Ulla-Britt og jeg klarede også skansen og blev bekræftet i, at vi  kunne håndtere en båd af ”GHOSTER”s størrelse.

Turens clou udover tilfredsstillelsen i at nå et mål og se skønne fremmede kyster, var da ”GHOSTER” i en strid kuling på opturen langs Norges vestkyst i høj medløbende sø i et kogende brus loggede 24 knob i godt 30 sekunder for rebet storsejl og spilet fok.

Den slags oplevelser får adrenalinet op på kogepunktet, og gennem årene har ”GHOSTER” ofte vist sine sublime sejlegenskaber, der gør, at vi ofte  logger 240 sømil på et étmål, 24 timer. Det højeste étmål vi har registreret var i 1993, da vi loggede 270 sømil på 24 timer under Round Britain and Ireland Race på etapen mellem Lerwick på Shetlandsøerne og Lowestoft i den sydlige Nordsøen.

 

Højdepunkter på langfart har der været mange af gennem årene, hvor vi har besejlet alle europæiske kyster med undtagelse af de tidligere socialistiske lande, Caribiens palmeklædte koral­øer, Azorerne og Færøerne i Atlanten. Men lige så fascinerende det har været af møde fremmede folkeslag og kulturer, klatret på vulkaner, set mange af verdens underværker i antikkens riger eller dykket på koraler og svømmet mellem hajer og barracudaer, er der et område, vi stadig er voldsomt draget af, og det er Arktis - de polare områder.

I 1988 tog vi beslutningen om den ultimative sommertur, som gik til Svalbard 400 sømil nord for Norge, hvor vi forsøgte at sejle øgruppen rundt. Grundet isforhold var det ikke muligt, men det at sejle i en ødemark, en isørken, hvor man kun kan overleve ved at være en dygtig sømand og ikke overspille kortene, er den fuldkomne udfordring, og alle vore forventninger til den storladne natur blev indfriet, om end vi ikke så isbjørn på turen, men masser af sæler, hvaler, polarræve, rensdyr og tusinde fugle, der yngler på fjeldene.

Polarisen stoppede os ved øen Moffen på 80° nordlig bredde. Alt omkring os var is, is og atter is, og vi følte os helt alene i verden.

Vi måtte tilbage, og i 2004 sejlede vi atter til Svalbard, som nu er blevet et turistmål for cruise-ships og adventure turister i kajakker eller gummibåd. Det spolerede gensynet, men vi så isbjørn. 

 

For 15 år siden skrev jeg en artikel om ”GHOSTER”  i Bådnyt, hvor jeg sluttede historien med at skrive:

”Da ”REFANUT” blev designet og bygget til Lloyds højeste specifikationer, var hun forudbestemt til et glorværdigt sejlerliv i generationer, og det er en ære og en fornøjelse at være en del deraf”.

Nu er ”GHOSTER” 83 år gammel, og hun er stadig fit for fight og kapabel til sejlads på verdenshavene, og fornøjelsen er bestemt ikke blevet mindre. Vi andre ældes, forhåbentlig med ynde, men ”GHOSTER” er evigt ung og bliver smukkere og smukkere, som årene går - det kræver blot lidt mere knofedt.

 

Med sejlerhilsen

Bent Lyman

 

2013. Ghoster har nu fået et nyt hjem i Oslo hos Georg Foerster, der vil sørge for, at hun får en glorværdig "tredie alder".

 

 

 

 

Ghoster på kapsejlads

Foto Henrik Hansen, Yachtphoto.dk

 

”GHOSTER” er altid i perfekt ballance med sin ketch-rig. Vi skifter fra genua til krydsfok, når vindstyrken nærmer sig 8 m/s, og både storsejl og mesan har tre reb, så i stormende kuling sejler vi med en rullerebet fok og tre reb i både storsejl og mesan.

 

 

Ghoster i caribien

 

I vinteren 1984-85 sejlede vi rundt mellem De Caribiske Øer fra Grenada til Jomfruøerne. 

Her har vi fundet en Edens Have, hvor vi lå for anker i ly for Atlantens dønninger bag et koralrev, hvor vi snorklede hver dag. Vi gjorde landgang på bitte små sandede koraløer med smukke vajende palmer, og i solen var der 

oftest over 30°, og vandet var ikke koldere end 26-28°.

 

 

Ghoster på Svalbard

 

I 1988 sejlede vi første gang til Svalbard og fik den ultimative naturoplevelse. Det var før turismen holdt sit indtog på øgruppen, og man var reelt ”helt alene i verden”. Der var ingen kommunikationsmulighed med omverdenen, og  forkerte beslutninger kunne være fatale i et område, hvor søkortets sparsomme opmålinger var flere hundrede år gamle. 

Man følte sig som datidens opdagelsesrejsende.

     
Streg under tekst
     

Mindeværdige togter med ”Ghoster”

 

1976. Hjemsejlads fra Portsmouth i England og tre ugers sommertur til Bohuslän i Sverige, Sørlandet i Norge og en smuttur rundt om Fyn. 2.210 sømil.

1977. Meget afslappet seks ugers sommertur til Stockholms Skærgård, hvor ”Ghosters” 50 års fødselsdag fejres i Sandhamn med besøg af den oprindelige ejer Jacob Wallenberg. 1.820 sømil.

1978. Langs Norges vestkyst og runding af Nordkap på seks uger. 3.860 sømil.

1979. England Rundt via Den Engelske Kanal, Irske Hav og Caledoniekanalen på syv uger. 3.135 sømil.

1980. Holland, Kanaløerne og Sydirland med sejlads i storm og kuling. 3.685 sømil.

1981. Stockholms Skærgård, Ålandsøerne og den finske skærgård. 2.265 sømil.

1982. Round Britain and Ireland Race, 2-mands kapsejlads i 5 etaper, otte uger. 4.115 sømil.

1983-85. To års bryllupsrejse Middelhavet rundt, over Atlanten til Caribien og hjem via Bermuda og Azorerne afsluttende med Round Britain and Ireland Race. 19.985 sømil.

1986. Gensyn med Stockholms Skærgård, Ålandsøerne og Finlands Skærgård til Helsinki. 1.250 sømil.

1987. Via Orkneyøerne til Færøerne og retur via Shetlandsøerne, syv uger. 2.344 sømil.

1988. Ishavssejlads ved Svalbard, 10 uger. 4.485 sømil.

1989. Delvis kanalsejlads i Holland samt Kanaløerne, Nordfrankrig og Sydengland, syv uger. 2.125 sømil.

1990. Via Kielerkanalen til Caledoniekanalen, ud i Hebriderne i Skotland og hjem via Orkneyøerne, syv uger. 2.680 sømil.

1991. Vi bruger halvandet år på renovering af ”Ghoster” med nyt teakdæk og skandæk, fisk, lønning og luger i mahogni, nye tanksystemer i rustfri stål samt ændring af aptering i forskib. Vort sejladsmæssige behov blev dækket i vor lille daysailer ”Duet”, en 4.4 meter.

 

refanut for sejl

 

På denne smukke gamle akvarel ser vi ”gamla Refanut” passere fyrskibet Almagrundet ud for Stockholms Skærgård.

Det er sådan alle gamle stockholmske sejlere husker ”Ghoster”. En let sejlet ualmindelig smuk 10 meter R-båd.

 

Refanut på kapsejlads

 

På dette billede ser vi ”Gamla Refanut” l0 S2 lægge sig i spidsen under starten ud for Visby på Gotland under kapsejladsen Gotland Rundt.

Billedet stammer fra en bog om den berømte kapsejlads, men desværre fremgår det ikke i hvilket år, billedet er taget.

Men det er helt tydeligt, at det må være tæt på tiden efter 2. verdenskrig, da alle både er bygget af træ, og det er muligvis ikke moderne sejl af dacron, selv om banerne i sejlene er relativt brede.

     
Streg under tekst
     

1992. Sommerens mål var sejlertræf i Brest, Frankrig. Det blev en meget kort sommertur, Danmark Rundt, da vi fik alvorlige motorproblemer på Helgoland og måtte vende hjem for sejl, seks uger. 970 sømil.

1993. To måneders togt. Round Britain and Ireland Race. 3.755 sømil.

1994. Via Den Engelske Kanal til Sydbretagne i Frankrig, syv uger. 2.340 sømil.

1995. Tre måneders togt til Azorerne i Atlanterhavet. 4.635 sømil.

1996. Den Engelske Kanal og sejlertræf i Brest, Frankrig, syv uger. 2.110 sømil.

1997. Besøg i de dybe vestnorske fjorde fra Lysefjord i syd til Nordfjorden i nord, syv uger. 1.975 sømil.

1998. To måneders togt. Round Britain and Ireland Race og efterfølgende sejlads til Scilly Øerne og Bretagne. 3.875 sømil.

1999. Gensyn med Gotland, Stockholms Skærgård, Finlands Skærgård og hjem via Göta Kanal, syv uger. 1.880 sømil.

2000. Via Den Engelske Kanal til sejlertræf i Brest i Frankrig, syv uger. 1.955 sømil.

2001. En smuttur til Sørlandet i Norge, tre uger. 830 sømil.

2002. Via Kielerkanalen til Caledoniekanalen og ud i de skotske Hebrider og hjem via Orkneyøerne, syv uger. 2.115 sømil.

2003. Via Kanaløerne til Nord- og Sydbretagne til La Rochelle og hjem via Scilly Øerne og Sydengland, syv uger. 2.430 sømil.

2004. Langs Norges vestkyst til Svalbard og retur, otte uger. 4.190 sømil.

2005. Via Den Engelske Kanal til Scilly Øerne og SW Irland. Derefter Irske Hav, Isle of Man til Skotland og hjem via Caledoniekanalen, syv uger. 2.645 sømil.

2006. Vi brugte sommeren på at bygge helt nyt cockpit og renovere motor, styresystem og elektronik.

2007. Til Nordspanien, Biscayen rundt og hjem via Sydbretagne og Kanaløerne, tre måneder. 2.776 sømil.

2008. Til Oslo, via Göta Kanal til Stockholms Skærgård og Finlands Skærgård. Hjem via Østsverige og Christiansø, tre måneder.

2.109 sømil.

2009. Via Kielerkanalen til Caledoniekanalen og rundt i indre- og ydre Hebrider. Derefter via Orkney- og Shetlandsøerne til Ålesund og Geirangerfjorden i Norge og hjem langs Norges vestkyst, tre måneder. 2.574 sømil.

2010. Langs Norges vestkyst op til Tromsø med fokus på Lofoten. Hjem via Sørlandet, Bohuslän og et besøg i Humlebæk, vor gamle hjemmehavn, tre måneder. 3.740 sømil.

 

Ghoster for fulde sejl

 

Her ser vi ”Ghoster” på kryds ud for Bodø i Nordnorge i 2010. Selv om ”Ghoster” i dag udelukkende benyttes til tursejlads, er alle sejl ”bygget” i eksotiske materialer, så vi kan udnytte vinden optimalt.

De flade stabile sejl gør i øvrigt krængningen mindre, hvilket er yderst behageligt på en klassisk båd, der grundet sine smalle elegante former krænger langt mere end moderne både.

 

Ulla-Britt og Bent modtager hæderspris

 

Ulla-Britt og Bent Lyman modtog i 1983 en af Kongelig Dansk Yachtklubs fornemste hædersbevisninger, ”Kronborg-pokalen” efter gennemførelse med 10 meter R-båden ”Ghoster” af 2-mands kapsejladsen Round Britain & Ireland Race i 1982.

Ulla-Britt og Bent Lyman er de første danske sejlere, der har gennemført en international short-handed kapsejlads.

I de fire RB&IR, 1982, 85, 93 og 1998 var ”Ghoster” samtidig det ældste fartøj, der har deltaget og gennemført sejladserne i konkurrence mod ultra moderne ”kapsejladsmaskiner”.

Ulla-Britt og Bent Lyman har altid haft den opfattelse, at det at deltage i kapsejlads er lige så vigtigt som at vinde, idet man reelt har den største udfordring i at yde sit aller bedste på de betingelser, fartøjet giver.

At sejle kapsejlads i en før-krigs kapsejladsbåd mod ultra moderne både sætter historien i perspektiv.

 

 

  Til toppen